fredag den 15. juni 2007

Martin Holm Hansen


Bopæl København
ELU’erne på Bornholm og København i 90’erne og i start 00’erne, formand fra 2001-3

Bestyrelsen i Rønne ELU inviterede min årgang til at være med til de sociale lørdagsarrangementer et år tidligere, end det normalt var kutyme. Dengang tog jeg det meget positivt, men kan i bakspejlet se, at vi mest var med som legetøj for de større ;-). Vi fik ”plantet” hår på brystet, var skydeskiver, fik pisk med håndklædet, osv.. Ikke desto mindre står dette for mig som en meget positiv indgangsvinkel til ELU. De ville mig og jeg var en del af fællesskabet.

På Bornholm var der arrangementer midt i ugen samt lørdage. Arrangementer jeg aldrig har tænkt over om jeg ønskede at deltage eller ej. Det var en integreret del af min hverdag - et sted jeg mødte de mennesker jeg omgav mig med. Det var et godt gensyn med ELU, da jeg efter nogen tid i København startede i Blågårdsgade ELU. Et godt holdepunkt i en ny travl hverdag med mange indtryk.
ELU har været en integreret del af min hverdag, hvor især det sociale spillede en stor rolle og stadig gør. Jeg tror, vi indbyrdes har haft en stor social indflydelse på hinanden især omkring emner som livsførelse og holdninger, som føltes vigtige og måtte debatteres. Diskussioner som blandt andet har været med til at påvirke den personlighed jeg har i dag.

Ingen kommentarer: