
Bopæl: Hvidovre
ELUer på Bornholm slut-70erne og i København start 80erne.
Irene som nr. 2 fra højre ved et missionskredsmøde
i København.
Ansvar og indflydelse Når jeg tænker tilbage på min tid i ELU på Bornholm, er det med lidt blandede følelser. På den ene side mødte jeg meget god forkyndelse og tænker stadig på den gode basis, jeg fik med. På den anden side oplevede jeg ikke at blive en del af det store fællesskab. Vi var en lille gruppe, der ikke var med der, og vi holdt så sammen. Men jeg var også klar over, at når jeg blev 18 år og student, skulle jeg til København og opfattede ELU på Bornholm som noget midlertidigt. På den tid var arbejdet præget af, at det var de ældre der arrangerede og ledte arbejdet. Det var nok medvirkende til at ældre og unge så hinanden som modspillere og ikke som medspillere i ELU arbejdet.
Det var en helt anden oplevelse at komme til København. Der var godt nok ikke så mange ELUere, og der var stor aldersspredning. Men vi var én ELU gruppe, som mødtes til ELUmøder, missionskreds, evangelisering, kor, bibelkreds, fødselsdage, til fodboldkamp i fjernsynet osv. Samtidig mødtes vi også til søndagsmøderne, hvor der altid var (og er) fællesspisning. Ingen behøvede at sidde alene søndag aften på sit værelse et sted i hovedstaden med sit rugbrød. Vi ELUere blev en del af arbejdet og fik ansvar og indflydelse. Jeg husker, at der var arrangementer, som nok kun var der fordi ”man plejede”. Noget kunne på den måde virke stivnet. Men der var mulighed for at diskutere arbejdet, komme med forslag og ændringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar