Jesper Hansen

Bopæl: Nexø
ELUer på Bornholm i 60erne

Jeg blev konfirmeret i 1962, og det gav bl.a. adgang til at komme med i "Ungdomsforeningen", som var det naturlige navn for ELU dengang. Min gode ven, Poul Henrik, og jeg startede med store forventninger og meget voksne i en ungdomsforening, hvor gennemsnitsalderen var lagt ud over teenagealderen og mange medlemmer var omkring 60 år! Det var helt almindelig dengang, og føltes helt naturligt for os. Ungdomslederne var de ældste, de var tit også søndagsskolelærere og læsere i kredsen, og programmet var det samme hver gang: Fællessang til akkompagnement af trædeorgel, bibellæsning med forklaring af Luther og Rosenius, kaffe og oplæsning af "Pilgrimsvandringen". To gange om året blev der afholdt "Stort ungdomsmøde" på skift i missionshusene på Bornholm. Der var altid besøg af en svensk prædikant og Strengekoret medvirkede. Mødet startede kl. 14 og sluttede kl. 17.30. Dejlige møder, hvor vi nød hinandens selskab på rigtige træbænke, og måske også fik et glimt af den eneste ene!
Årets absolut højdepunkt var "Ungdomsdagene" på Bækkely. Højdepunktet var måske ikke de mange tilrejsende svenske prædikanter, men mere de tilrejsende svenske "ungdommar". Der var tæt program med bibeltimer om formiddagen og prædikener om eftermiddagen, og for os var der ingen forskel på om det var det ene eller det andet. Alle var trofast til alle programpunkter og de mest opmærksomme understregede bibelvers i forskellige farver og havde en notesbog med.
Når aftenprogrammet var færdigt ved 21-tiden, startede døgnets to mest aktive timer inden det var sengetid kl. 23. De unge Ambrosens førte an i rundesang, og alle fra dengang vil den dag i dag lystigt kunne synge med på "Lasse går i ringen" og flere andre. Det var aftener, hvor der blev flettet fingre og mange fandt sig en kæreste, som de den dag i dag er lykkeligt gift med.
Det kan syntes overfladisk, men jeg oplevede min tid i ungdomsforeningen, som en meget herlig tid. Den tilsyneladende overvældende prædikenaktivitet kan i dag synes skræmmende, men sådan virkede det ikke på mig - dengang. I dag ville jeg ikke kunne deltage i sådan et omfattende program. Jeg er dyb taknemlig for min tid som teenager i ungdomsforeningen, at jeg så selv var med til en strukturændring senere, ja, det er en helt anden historie!
Hjertelig tillykke med jubilæet.