ELUs historie

Her er et link til en kort historie om ELU de sidste hundrede år.
ELUs historie

Jens Bruun Kofoed

Bopæl: Karlslunde
- ELU Nexø 1978-1983 Aktiv – blandet andet som formand og ungdomsleder
- ELU Blågårdsgade 1983-1998
- Medinitiativtager til oprettelse af ELM’s første landsungdomsudvalg og landsungdomsstævne Børne
- ungdomssekretær 1992-1995

Jeg er ikke særlig god til at huske detaljer. Netop derfor tager jeg det også som et udtryk for hvor vigtigt, det har været, når tænker tilbage på min tid i ELU som en tid, hvor jeg fik venner for livet og fyldt de åndelige “fedtdepoter.” Da jeg kom tilbage til Nexø fra et år på efterskole i sommeren 1979, var det først og fremmest det kammeratlige fællesskab, som fik betydning, men uden at vide det fik jeg gennem ungdomsmøderne også en åndelig ballast, som de første år fungerede som passiv viden, men som mange gange senere i livet har været af uvurderlig betydning. At Gud elsker os på trods af det vi er, ser og føler, var i høj grad dét, der bar mig igennem, da min far blev syg og døde i 1983, og mange gange siden har jeg haft brug for at falde tilbage på det, som jeg første gang lærte af mine ungdomsledere Henning og John. Vi har taget mange diskussioner om former og traditioner! Men selvom vi ofte var rygende uenige, mærkede vi dog altid hos dem det hjerte, der bankede for at også vi måtte blive frelst! Og det var på mange måder hér, jeg fandt de rollemodeller, som var med til at forme min egen tjeneste som ungdomsleder i Blågårdsgade og senere som børne- og ungdomssekretær.

Benedikte Nilsson

Bopæl Sverige

1995-2000: ELU Rønne (med et enkelt års efterskole-pause)
2001-2002: ELU Tange
2002-2006: ELU København

Hvordan har det været at komme i ELU?
Jeg trådte mine ELU-barnesko i Rønne. Det var dér, jeg lærte hvad ELU er og hvordan tingene kan fungere godt i en ungdomsforening. Der var garvede kræfter at lære af. Et år i ELU Tange – som ansat på Hedemølle og i ELM – gav en helt anden vinkel på ELU arbejde, idet jeg sad med ved bestyrelsesmøder. Dette år bød også på møder i LUU (LandsUngdomsUdvalget), som er et godt og nødvendigt forum for ELU i Danmark. Da jeg flyttede til København var det det mest naturlige for mig at begynde i ELU København. Det blev et gensyn med mange kendte ansigter men i en ny kontekst. En forening og et fællesskab, der ville noget, men ikke gik på kompromis med den teologiske grund. En forening, der åbnede sig for nye, der ikke nødvendigvis havde ELM-baggrund. Det er en stor styrke.
Hvad betød det for mig at komme i ELU?
God forkyndelse er et nøgleord, når jeg tænker tilbage på min ELU-tid – uanset hvor i landet. Der har været et udtalt ønske om at holde fast i grunden. Det har givet mig et fast fundament i de forskellige livssituationer, jeg har været i gennem årene i ELU.

Bernt Lind

Bopæl: Hasle
ELUer på Bornholm i 40erne

Nogle gange er det rart at blive mindet om, hvorfor at de gamle henne i missionshuset bliver ved med at komme søndag efter søndag.
Bernt Lind fra Hasle på Bornholm fik lov til at opleve en stor vækkelse i Gudhjem, som gav ringe i vandet ud over hele øen. Bernt blev også selv ramt af ”det ord, som afslører alt” og sætter spot på synden i vores liv, som holder os væk fra Gud. Men Bernt fik også lov til at tage imod nåden fra Jesus, og har levet et langt liv i denne nåde. Det har fået konsekvenser for det liv han har levet og den mand han er i dag.
Bernt fortæller: ”Vækkelsen i Gudhjem, det var i starten af 1940erne. Det var især de unge, som på en særlig måde blev stillet det vigtige spørgsmål: Hvordan er dit forhold til Gud? Hvordan ser det ud, hvis du skal væk fra denne jord i morgen?”
”Dengang kunne der samles missionshuse så fulde, at der ikke var stole nok, ikke som i dag. Dengang blev der sunget til Guds ære, sunget lovsange, sådan at sangen, de glade stemmer kunne høres langt væk. Der var ikke behov for trommer og andet musik. Det var stemmerne, som priste Gud, så det kunne høres. Fordi vi syndige mennesker er blevet købt fri.”
”I tiden efter vækkelsen skete der flere ting, bl.a. et forsøg med Ungdomsdage, Det blev hurtigt en stor succes, og der kom snart mennesker fra både Sverige og Jylland... Senere blev Bækkely købt til samme formål.” Til mit spørgsmål om, hvordan tiden var dengang i forhold i dag, fortæller Bernt bl.a.: ”Dengang havde prædikanterne ikke bundet sig til bogstaverne i deres manuskript. Deres forberedelse bestod nok mere i at studere Bibelen. Når så mødet skulle holdes lade sig lede af ånden og tale ud fra deres eget hjerte og ind i tilhørernes hjerter”. Omkring det at drive mission mener Bernt til gengæld, ”at vi dengang i min tid måske ikke altid levede helt op til navnet ’missionsforening’.” ”Det er en ting, som I unge i dag må være opmærksomme på, at I arver de gode ting, som I er opvokset med i ELM og ELU, men samtidig ikke lader jer låse fast af traditioner.” Bernt nævner også, at vi hver især må bede om vækkelse, i vores egent liv. Han minder os dermed om, hvor vigtigt det er at bede om, at vi må få afsløret vores synder og må indse, at vi intet kan i os selv, men at vi har behov for Jesu blod over vores liv. Når det går op for os, at vi har fået adgang til det allerhelligste og ikke vil blive vist bort på dommens dag, så er det, at lovsangen bliver ægte og fra hjertet. Tanker fra en gammel ELU, der bør skærpe din og min opmærksomhed og få os til at tænke hver især: Hvor står jeg i mit forhold til Gud?

Anne Christine Kjær Egholm

Bopæl København
ELU i 90’erne og start 00’erne, medlem af Unge Elmers redaktions siden 96

ELU and me
I 11 år var jeg en del af ELU-familien. Det var et varmt og inderligt forhold, som desværre var nødt til at ende, da jeg voksede fra ELU…De fleste er elu'ere på et tidspunkt i deres liv, hvor der sker ufattelig mange ting, og så er ELU et fast holdepunkt midt i alt virvaret. For mig blev det til en vane, at torsdag var aftalefri, og det var godt for mig. I ELU fik jeg tanket op og kunne puste ud sammen med alle de andre, mens jeg glemte alt om hverdagens bekymringer og udfordringer. Her var alvor og plads til fordybelse, her var Jesusglæde og masser af skøn lovsang - de første ting henter jeg i dag andre steder, men lovsangen er nok det, jeg savner mest fra min tid i ELU. Det er bare fantastisk at stå så mange og synge sange, hvor det stærke indhold understreges af en god melodi.
Udover det mere seriøse udbytte har jeg også bare haft det helt vildt sjovt i ELU. Der var altid tid til at hænge lidt længere over kaffen, der var masser af skøre påfund og der var altid en, der var frisk på at lægge lejlighed til et sidste-øjebliks-arrangement.
Af og til smugkigger jeg dog lidt på de heldige, der nu er inde i varmen, og jeg nyder at kunne følge lidt med fra redaktionen i Unge Elmer. Det er nemlig noget ganske særligt at være elu'er.

Egon Bjerg Madsen

Bopæl Videbæk
ELU’er i 90’erne og start 00’erne, ELU formand i Skjern 99-01 og Ungdomssekretær 2003-4

Afgørende ELU-tid!
Jeg var så klar til at starte i ungdomsforeningen, at jeg allerede var med den første onsdag efter min konfirmation! Det blev til 8 år i ELU med et utal af bibeltimer og socialt samvær af fineste karat. Klarest står mine første 6 år i ELU-Skjern. Vi var en lille, men meget trofast flok. Jeg forstod nok ikke altid, det jeg hørte til bibeltimerne, men i dag kan jeg sige, at det var en afgørende ELU-tid, hvor jeg blev fastholdt, som et Guds barn.
Jeg har ikke tal på de mange lørdage, hvor vi først gik hjem efter socialt hygge et pænt stykke efter midnat. Vi lavede mange skøre ting. F.eks. kostede et væddemål os alle en dukkert i Ringkøbing Fjord efter at Brdr. Olsen vandt det europæiske melodi grand prix! Jeg husker ELU, som et varmt og dejligt fællesskab som kristne brødre og søstre.
ELU har også lært mig meget om ansvar. Jeg kom tidligt med i bestyrelsesarbejdet og prøvede også at være formand et par år. Senere blev det også til et år som ungdomssekretær i ELU, hvor jeg fik lov til at give lidt tilbage, af alt det jeg selv havde fået gennem ELU.

Martin Holm Hansen

Bopæl København
ELU’erne på Bornholm og København i 90’erne og i start 00’erne, formand fra 2001-3

Bestyrelsen i Rønne ELU inviterede min årgang til at være med til de sociale lørdagsarrangementer et år tidligere, end det normalt var kutyme. Dengang tog jeg det meget positivt, men kan i bakspejlet se, at vi mest var med som legetøj for de større ;-). Vi fik ”plantet” hår på brystet, var skydeskiver, fik pisk med håndklædet, osv.. Ikke desto mindre står dette for mig som en meget positiv indgangsvinkel til ELU. De ville mig og jeg var en del af fællesskabet.

På Bornholm var der arrangementer midt i ugen samt lørdage. Arrangementer jeg aldrig har tænkt over om jeg ønskede at deltage eller ej. Det var en integreret del af min hverdag - et sted jeg mødte de mennesker jeg omgav mig med. Det var et godt gensyn med ELU, da jeg efter nogen tid i København startede i Blågårdsgade ELU. Et godt holdepunkt i en ny travl hverdag med mange indtryk.
ELU har været en integreret del af min hverdag, hvor især det sociale spillede en stor rolle og stadig gør. Jeg tror, vi indbyrdes har haft en stor social indflydelse på hinanden især omkring emner som livsførelse og holdninger, som føltes vigtige og måtte debatteres. Diskussioner som blandt andet har været med til at påvirke den personlighed jeg har i dag.

Jesper Hansen

Bopæl: Nexø
ELUer på Bornholm i 60erne

Jeg blev konfirmeret i 1962, og det gav bl.a. adgang til at komme med i "Ungdomsforeningen", som var det naturlige navn for ELU dengang. Min gode ven, Poul Henrik, og jeg startede med store forventninger og meget voksne i en ungdomsforening, hvor gennemsnitsalderen var lagt ud over teenagealderen og mange medlemmer var omkring 60 år! Det var helt almindelig dengang, og føltes helt naturligt for os. Ungdomslederne var de ældste, de var tit også søndagsskolelærere og læsere i kredsen, og programmet var det samme hver gang: Fællessang til akkompagnement af trædeorgel, bibellæsning med forklaring af Luther og Rosenius, kaffe og oplæsning af "Pilgrimsvandringen". To gange om året blev der afholdt "Stort ungdomsmøde" på skift i missionshusene på Bornholm. Der var altid besøg af en svensk prædikant og Strengekoret medvirkede. Mødet startede kl. 14 og sluttede kl. 17.30. Dejlige møder, hvor vi nød hinandens selskab på rigtige træbænke, og måske også fik et glimt af den eneste ene!
Årets absolut højdepunkt var "Ungdomsdagene" på Bækkely. Højdepunktet var måske ikke de mange tilrejsende svenske prædikanter, men mere de tilrejsende svenske "ungdommar". Der var tæt program med bibeltimer om formiddagen og prædikener om eftermiddagen, og for os var der ingen forskel på om det var det ene eller det andet. Alle var trofast til alle programpunkter og de mest opmærksomme understregede bibelvers i forskellige farver og havde en notesbog med.
Når aftenprogrammet var færdigt ved 21-tiden, startede døgnets to mest aktive timer inden det var sengetid kl. 23. De unge Ambrosens førte an i rundesang, og alle fra dengang vil den dag i dag lystigt kunne synge med på "Lasse går i ringen" og flere andre. Det var aftener, hvor der blev flettet fingre og mange fandt sig en kæreste, som de den dag i dag er lykkeligt gift med.
Det kan syntes overfladisk, men jeg oplevede min tid i ungdomsforeningen, som en meget herlig tid. Den tilsyneladende overvældende prædikenaktivitet kan i dag synes skræmmende, men sådan virkede det ikke på mig - dengang. I dag ville jeg ikke kunne deltage i sådan et omfattende program. Jeg er dyb taknemlig for min tid som teenager i ungdomsforeningen, at jeg så selv var med til en strukturændring senere, ja, det er en helt anden historie!
Hjertelig tillykke med jubilæet.

Irene Rønn Lind

Bopæl: Hvidovre
ELUer på Bornholm slut-70erne og i København start 80erne.

Irene som nr. 2 fra højre ved et missionskredsmøde
i København.

Ansvar og indflydelse Når jeg tænker tilbage på min tid i ELU på Bornholm, er det med lidt blandede følelser. På den ene side mødte jeg meget god forkyndelse og tænker stadig på den gode basis, jeg fik med. På den anden side oplevede jeg ikke at blive en del af det store fællesskab. Vi var en lille gruppe, der ikke var med der, og vi holdt så sammen. Men jeg var også klar over, at når jeg blev 18 år og student, skulle jeg til København og opfattede ELU på Bornholm som noget midlertidigt. På den tid var arbejdet præget af, at det var de ældre der arrangerede og ledte arbejdet. Det var nok medvirkende til at ældre og unge så hinanden som modspillere og ikke som medspillere i ELU arbejdet.
Det var en helt anden oplevelse at komme til København. Der var godt nok ikke så mange ELUere, og der var stor aldersspredning. Men vi var én ELU gruppe, som mødtes til ELUmøder, missionskreds, evangelisering, kor, bibelkreds, fødselsdage, til fodboldkamp i fjernsynet osv. Samtidig mødtes vi også til søndagsmøderne, hvor der altid var (og er) fællesspisning. Ingen behøvede at sidde alene søndag aften på sit værelse et sted i hovedstaden med sit rugbrød. Vi ELUere blev en del af arbejdet og fik ansvar og indflydelse. Jeg husker, at der var arrangementer, som nok kun var der fordi ”man plejede”. Noget kunne på den måde virke stivnet. Men der var mulighed for at diskutere arbejdet, komme med forslag og ændringer.

Lisbeth Munch

Bopæl: Bjerringbro
ELUer i Tange i 80erne

Sammenhold og god forkyndelse Dengang var der ligesom nu ELU ca. en gang om ugen, skiftende mellem gruppetime, ungdomsmøde i missionshuset og ungdomsmøde i private hjem. Ungdomsforeningen havde også en fast badmintonaften på Hedemølle. Ud over det havde vi en weekendlejr på Solhjem eller en spejderhytte i omegnen, en udflugt til f.eks. Fårup sommerland med bus og ungdomsdage på Solhjem som var årets højdepunkt. Vi havde også nogle gange arrangeret fælles nytårsaften. Når vi var sammen til lørdagsungdomsmøder om sommeren, legede vi ofte sanglege efter mødet, noget som sikkert ikke ret mange af de unge i dag kender. Det som jeg husker som det bedste ved ungdomsforeningen er nok det gode sammenhold. Vi var en meget blandet flok aldersmæssigt. I sommeren 1980 brugte en del af os sommerferien på at hjælpe til med at sætte Hedemølle i stand, det var rigtig hyggeligt, og de første år efter Hedemølles start, havde vi meget fælles med eleverne. Hedemølle var også skyld i, at vi var nogle der fik øjnene op for Bornholm og bibelcamping, og det var alligevel en rigtig god måde at holde ferie på! Vi var nok ikke så åbne omkring det at være kristne, forkyndelsen var god, men der blev ikke sagt så meget, hvis der f.eks. var afsat tid til spørgsmål. Jeg tror alligevel, at rigtig mange af os kom til personlig tro i denne periode.

Helene Sejergaard Sørensen

Bopæl Chiclayo
ELU-CV:
2002-05: ELU København, deraf 2 år i bestyrelsen
2005-06: Ungdomsmedarbejder på Hedemølle og i ELU
2006-....: ELU’er i Peru

Hvordan har det været at komme i ELU?
I første omgang var jeg med på en kigger, og det tog en del tid, før jeg følte mig hjemme, og jeg overvejede, om jeg skulle gøre noget andet. Da jeg bestemte mig for at ville være i ELU og lægge mit engagement dér, blev hjemmefølelsen straks meget større! Det var fedt! Jeg blev rigtig glad for at komme i ELU, følte, at det var mit, og at jeg fik god forkyndelse og et godt fællesskab. Det rygtedes endda ude i byen, at ELU var et sted, hvor forkyndelsen var god og dyb, så det kunne jeg jo kun være stolt af :-)

Hvad betød det at komme i ELU?
Fællesskab med andre unge hver uge. Hygge, god atmosfære og gode venner. ELU betød, at jeg var sikker på en god forkyndelse hver uge. Det hjalp mig meget, da jeg var aktiv ELU’er og sidenhen, efter jeg stoppede i ELU. Bagefter oplevede jeg også, hvor meget jeg savnede ELU, og det er såmænd ikke den værste opdagelse. Så alt i alt: ELU har betydet meget for mig!

Jørgen Pedersen

Bopæl: Tange
ELUer i Tange i 60erne

Hvilken forening? Efter at jeg var kommet til Tange i 1963 for der at arbejde som landbrugsmedhjælper på Næssegården, fik jeg kontakt til ELM/ELU, ved at jeg kom med i sangkoret, som da lige var startet. Jeg havde før den tid været vandt til at komme i IM/KFUM. Den første gang jeg var med, spekulerede jeg en del over, hvad det var for en forening, jeg var kommet med i. Det har jeg så senere fundet ud af. Det første ungdomsmøde var Juledagsaften hos Mads Mureren i Tange. Det foregik på den måde, at to ungdomsledere fortløbende gennemgik en bog fra Bibelen vers for vers. Det gav faktisk en god og grundlæggende bibelkundskab, som jeg senere har været meget glad for.
Vi havde også ungdomsdage. Fx i 1966 i Vindum. De tilrejsende prædikanter var indkvarteret hos private, og så fik vi både den åndelige og den legemlige føde i forsamlingshuset. Det sociale blev også vægtet højt. Grundlovsdags aften var vi som regel på en kort udflugt enten på cykel eller i private biler. Senere på aftenen fik vi kaffe i et privat hjem, og så legede vi sanglege.
Hvorfor har jeg ikke sagt noget om Bibeltimernes indhold? Det er sådan, at ligesom vi efter at have spist hurtigt bliver sultne igen og må have mere mad, fordi maden bliver fortæret, sådan er det også med den åndelige mad. Den bliver hurtigt fortæret. Derfor kan jeg ikke huske, hvad jeg hørte i 60erne. Derfor er det nødvendigt at høre evangeliet forkyndt igen og igen i kirke og missionshus og dagligt læse i Bibelen og gode andagtsbøger.

Edith Nielsen

Bopæl: Solrød
ELUer i Skjern i 50’erne

Jesus har gjort alt! Jeg er vokset op i Thy langt uden for lov og ret. I mit hjem blev der arrangeret møder ved ELM’s prædikanter. Meget forstod jeg ikke, men så lærte jeg sangene udenad. Som ung rejste jeg til Skjern og kom med i ELU.
Om sommeren blev der arrangeret udflugter, cykelture, og årets højdepunkt for mig var altid ungdomsdagene. Enten ved Hemmet strand, i Tange, eller i Sønderjylland. Vi var også nogle som vovede at rejse til ”Bækkely”, og et andet år til ”Strandhem”. Så var jeg også med i strengekoret under ledelse af Peder Mikkelsen, som overtalte mig til at købe en guitar, men jeg fik aldrig lært at spille rigtigt. Vi sang til møderækker i Hemmet og Skjern, og ellers når der var lejlighed til det, og øvede os sammen hvor vi boede. Jeg havde mange venner, og vi havde et godt socialt fællesskab. Jeg var vel det, man kunne kalde ”et Guds barnebarn”. Havde altid hørt om lov og evangelium, synd og nåde, frelse og fortabelse, som vel i dag er slidte sætninger, men i de år i Skjern fandt jeg ud af, at det ikke er nok at leve på andres tro. Jeg lærte at Jesus havde gjort alt, også for mig.
I 1960 efter nogle år i Skjern besluttede jeg mig for at flytte til København. Jeg lovede at komme tilbage efter et år. Sådan gik det så bare ikke. Jeg vil ønske tillykke med jubilæet, og at Guds velsignelse må være med ELU fremover.

Kristoffer Engell Munch

Bopæl: Ballerup
ELUer i København i 90erne, formand 1999-01

Min (for)tid i ELU Jeg begyndte i ELU, da jeg var gammel nok, og blev ved til jeg ikke måtte mere (+25 år). Jeg sad i bestyrelsen i fire år, og var formand i to, og det var en spændende og lærerig tid. Vi afprøvede en del nye ting, da der var mange dejlige mennesker (+50) med mange gode ideer. Vi arbejdede bl.a. med mødeformer med mere plads til bøn og lovsang, med at styrke kontakten mellem ELU og ELM, medlemssamtaler for at engagere den enkelte og det sociale fællesskab, for at ingen skulle føle sig overset. De bedste oplevelser med ELU var nok ungdomslejrene – og jeg har især gode minder om en lejr i Sverige, hvor kun bestyrelsen vidste, hvad der skulle ske, og ingen måtte have ur på. Det var en lejr med et rigtig godt sammenhold og fællesskab. Ellers var jeg især glad for bibelgrupperne, hvor vi havde mange gode samtaler og diskussioner. Det betød rigtig meget for mig som ung at komme i ELU, da jeg var ene kristen i både folkeskole og gymnasieklasse. Så undervisningen og bibelgrupperne var gode åndehuller for mig i den tid. Og det samme var det sociale samvær med andre unge kristne. ELU var der, hvor jeg fik min åndelige føde og voksede i troen, og hvor jeg fik mange gode kristne venner, som jeg stadig mødes med.

Allan Fomsgaard

Bopæl: Silkeborg
ELUer på Bornholm i slut-90er og start 00’erne

Allan yderst til højre ved sammenlægningsfesten i 2004 =>

To blev til én I den tid, hvor jeg har kommet i ELU på Bornholm er der sket rigtig meget, og det har været nogle fantastiske år at være en del af. Ungdomsmødet har været ugens højdepunkt, og noget jeg virkelig har set frem til. Men det er først nu, hvor jeg bor et sted hvor der ikke er ELU og ikke kommer det samme sted, som jeg ellers har gjort de sidste 10 år, at jeg virkelig indser, hvor stor en del af mig det har været, og hvor meget jeg savner det. Jeg har siddet med i ELUs bestyrelse i 8 år, og har derfor fået lov at opleve rigtig mange spændende beslutninger, men også været med når det ikke gik så godt. Det jeg husker som den vigtigste beslutning, var da vi valgte at samle de to ELU grupper på Bornholm til én. Vi gik fra at være 16 ELUere, der kom trofast på ø-plan, til pludselig at være over 40 hver gang. Det var helt fantastisk at opleve. Det bedste ved ELU er fællesskabet. Medlemsantallet svinger, men der er altid en god stemning, og dem, der kommer, prøver altid at få det bedste ud af det. Det har været helt specielt at opleve, at selv om man kun sad fem til et møde, så aflyste man ikke af den grund, men forsøgte i stedet at få det bedste ud af det. Det har jeg sat stor pris på. Både åndeligt og socialt har ELU været et kanon sted at komme og har bestemt været med til at udvikle mig til den person jeg er i dag.

Maria Jin Hee Winberg

Bopæl: Skjern
ELUer i Skjern i det nye årtusind

Det mest revolutionerende der er sket, siden jeg startede i ELU i 2001, er at osten er blevet afskaffet som en obligatorisk del af kaffebordet (til stor irritation for nogle), men ellers er det svært at pege på de helt store forskelle. Det er stadig de samme værdier om at høre Guds ord, der danner rammen for vores fællesskab og den indbyrdes omsorg vi har for hinanden, og netop derfor synes jeg ELU er et godt sted at komme. Jeg tror og håber på, det er et sted alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til være sig selv.
ELU er det sted, hvor jeg kommer for at høre Guds ord, og et sted hvor jeg kan være sammen med andre unge som tror på det samme, som jeg selv gør. Det er også et sted hvor jeg føler, jeg skal gå ind og tage ansvar i og med, at vi er så få. Alle er vigtige for at få ungdomsforeningen til at fungere, og alle kan bidrage med noget. Jeg synes også, at trofasthed er vigtigt, og helt klart også den indbyrdes omsorg vi har for hinanden. Det er rart at vide, at hvis jeg ikke er til ELU en aften, så er der andre der bekymrer sig for mig og spørger til, hvorfor jeg ikke var der.